Carl Loewen
Carl Loewen stammer helt tilbage fra 1803 og over de seneste tre generationer er jordarealerne vokset fra 1 ha til 15 ha. I dag drives vinproduktionen af Karl-Josef Loewen og hans søn Christopher. Vinmarkerne ligger i de 4 landsbyer, Leiwen, Longuich, Detzem og Thornich og mere end 50% af vinstokkene upodede (dvs. de gamle originale vinstokke) og aldersmæssigt er de 60 -127 år gamle.
For Karl Josef og Christopher er nøglen til kvalitet de gamle vinstokke. Det startede tilbage i 1998, da Karl Josef begyndte at købe plots med meget gamle upodede vinstokke. Succesen forsatte yderligere for 10-15 år siden, da Stuart Pigott opdagede de fantastiske vine. Endvidere steg interessen, da Grey Label 1896 årgang 2019 modtog 100 point af Stuart Pigott og James Suckling.
‘’DreamTeam an der Mosel – Karl Josef und Christopher Loewen'' - sådan beskrev Falstaff samarbejdet mellem far og søn, da Carl Loewen i 2016 fik Falstaffs prestigefyldte pris ‘’Collection of the year.’’
Der produceres en lang række kvalitetsvine på Rieslingdruen, hvor hovedparten er kvalificeret som Erste Lage og Grosses Gewächs.
I alt produceres kun omkring 125.000 flasker vin om året. Erste Lage og Grosses Gewächs vinene produceres i meget små mængder – ca. 1.300 – 3.000 flasker pr. label.