Domaine Parent
Vingården ligger i Pommard, Bourgogne, og drives i dag af Anne Parent og hendes søster Catherine Fages-Parent. De repræsenterer 12. generation og opretholder en familietradition tilbage fra det 17. århundrede. De har nogle af de bedste vinmarker i Pommard. Alle druer høstes manuelt med hænderne, hvorefter hver drue inspiceres og sorteres visuelt. I mange år har Parent været orienteret mod en biodynamisk og organisk tilgang, og blev i 2013 certificeret økologisk (ECOCERT Certification).
En fantastisk historie
1787 – Etienne Parent var Thomas Jefferson’s (USA’s 3. præsident) personlige rådgiver og ven, og blev forløber for Bourgognes vineksport over Atlanterhavet.
Domaine Parent var faktisk et af de første godser i Côte d’Or, der solgte al sin produktion til de bedste og mest prestigefyldte restauranter i både ind- og udland.
Jacques Parents videregav familieboet til sine to døtre Anne og Catherine i 1998.
